logo

Rehabiliter den skadede hjerne med neuro-spil og gamificeret adfærdsterapi: Brain+ RECOVER (hjerneskade, psykiske lidelser, alderdom)

Tirsdag den 15. maj
Kl. 15:00 - 15:30
Sted: Scenen, Hal C3
Arr.: Brain+

Neurorehabilitering er en massiv udfordring i dagens sundhedssystem, da et hastigt stigende antal mennesker lider af neurologiske og psykiske lidelser, der alle påvirker og nedsætter grundlæggende kognitive hjernefunktioner.

Digitale pionerer skaber nu nye digitale terapeutiske værktøjer til neurorehabilitering, der giver håb til de millioner, der lider af kognitive svækkelser og hjerneskade.

Nye og gamle teknologier, som maskinlæring, computerspil, adfærdsterapi, spil-psykologi og mere, kan skabe et ekstremt motiverende og effektiv behandlingsforløb, og øge involvering og selvtræning.

Denne præsentation demonstrerer den prisbelønnede Brain+ RECOVER app og digitale platform, der leverer digital neurorehabilitering med neurospil og gamificeret adfærdsterapi, og afslører de seneste videnskabelige resultater.

Brain+ RECOVER-app’en har vist bemærkelsesværdige resultater i pilotforsøg og gennemgår omfattende kliniske forsøg i hjerneskade (traumatisk hjerneskade og slagtilfælde), Parkinson’s sygdom og i patienter med depression.

De kliniske forsøg udføres i samarbejde med Center for Hjerneskade, Københavns Universitet, Dansk Nationalt Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning på Glostrup Hospital, Bispebjerg Hospital og mange danske kommuner. Forskningen finansieres af Innovationsfonden.

Brain+ arbejder også på tidlig presymptomatisk detektion og forebyggelse af Alzheimers sygdom i samarbejde med førende europæiske universiteter, sundhedsinstitutioner og patientorganisationer, herunder Alzheimer Europe og European Brain Council.

Taleren: Kim Baden-Kristensen /

Kim Baden-Kristensen er administrerende direktør og medstifter af ”Brain+”, en dansk medtech virksomhed specialiseret i neurorehabilitering.

Kim er medstifter af ”The Digital Therapeutics Partnership”, en global nonprofit organisation med missionen at:  ”forbedre patienters behandlingsresultater og kvaliteten af ​​pleje med klinisk validerede digitale terapeutiske hjælpemidler”. Han er intensivt involveret i sundhedspolitiske initiativer på Europæisk niveau.

Kim er anerkendt som pioner inden for digitale terapeutiske værktøjer, med særlig vægt på neuro-rehabilitering med neuro-spil og gamificeret terapi.

Kim er Cand.merc. i Innovationsledelse fra Handelshøjskolen i København, har en grad i Sundhedsinnovation fra Harvard Business School og diplom i kognitionspsykologi fra Københavns Universitet.

 

Health & Rehab Scandinavia

Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10E23
5230 Odense M
__________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@health-rehab.dk

Åbningstider

12. - 14. maj 2020
Alle dage kl. 9.00-17.00

Find Bella Center

Tilmeld nyhedsbrev