Åbningsdagen på Health & Rehab var et brag af en fest
I går blev Health & Rehab Scandinavia 2021 skudt i gang med et brag. Mange forventningsfulde besøgende fandt sin vej forbi messen, hvor de blev mødt af mere end 200 udstillere og muligheden for at deltage i en lang række faglige events.
Gårsdagens hovedevents:
- Messens officielle åbning ved komiker og foredragsholder, Mette Frobenius, samt læge og journalist, Peter Qvortrup Geisling, som blev akkompagneret af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, Susanne Olsen, landsformand Dansk Handicap Forbund, Peter Maindal, formand for Danish.Care og direktør i Vendlet, og Torben Klitmøller Hollmann, FOA, sektorformand for social- og sundhedssektoren.
- Sundhedsfaglig dag ved Københavns Professionshøjskole, som var en brobygning mellem kommende generationer og den sundhedsfaglige sektor.
- Årets MasterClass om forebyggelse af tryksår ved professor Dimitri Beeckman og Ph.D-studerende Anika Fourie.
- Kåring af "Årets Nyhed" på NEWS-zone. Stort tillykke til vinderen, som blev decon mobility med produktet PAWS CITY 14” fuld automatisk.
- Aktivitets-zonen bød blandt andet på kørestolsrugby, powerchair fodbold, bueskydning samt oplæg ved paralympisk deltager i kørestolsrugby.
- Startup-zonen bød på mange spændende pitch på Speaker's Corner
Oplev nyeste og bedste hjælpemidler og velfærdsteknologi (igen) i dag og i morgen
Vi står i dag klar til at byde dig samt nye og gamle besøgende velkommen. Messen har åbent til klokken 17.00, og på messens sidste dag i morgen har vi åbent klokken 09.00-15.00.
Gå ikke glip af de faglige events, som afholdes i løbet af i dag og i morgen. Du kan orientere dig om messens hovedevents her eller tage et dybere kig i messens samlede eventprogram her
